Om mig.

Hej, og hjerteligt velkommen

Jeg hedder Helen Marie, er 57 år og psykoterapeut MPF med speciale i par- og familieterapi. Jeg arbejder med mennesker i alle livets faser og relationer – og møder dig med respekt, nærvær og nysgerrighed.

Jeg er uddannet oplevelsesorienteret psykoterapeut fra Dansk Familieterapeutisk Institut (DFTI) – en uddannelse med fokus på relation, følelser og menneskelig kontakt. Mit arbejde hviler på et værdibaseret menneskesyn, hvor begreber som ligeværd, autenticitet og ansvarlighed er centrale.

Ud over min psykoterapeutiske baggrund har jeg læst biologisk og neurologisk psykologi samt personlighedspsykologi på Københavns Universitet. Det giver mig en solid forståelse for menneskets psyke og udvikling – både teoretisk og i praksis.

Jeg har arbejdet terapeutisk i tre år og modtager løbende supervision og efteruddannelse. Siden 2022 har jeg været frivillig parterapeut i Styrk Familien, og fra 2020-2022 rådgiver hos Startlinien.

Jeg trækker også på en stærk personlig livserfaring. Som enlig mor har jeg oplevet livets sårbare overgange – og mærket både kærlighed, kompleksitet og tab i nære relationer. Det har givet mig en dyb, autentisk forståelse for de temaer, mange af mine klienter bringer med sig.

Derudover har jeg mange års erfaring fra det private erhvervsliv, hvor jeg har arbejdet med mennesker under pres, i forandring og i komplekse samarbejdsrelationer. Det har skærpet min opmærksomhed på samspillet mellem individ, kontekst og kommunikation.

Jeg ser parforholdet som fundamentet for familielivets trivsel. Når forholdet er præget af respekt og nærvær, vokser børn op i tryghed og kærlighed. Uro og konflikter påvirker hele familien – derfor er det vigtigt at pleje parrelationen, både for jer og for børnenes skyld.

Min tilgang er humanistisk og eksistentiel. Jeg tror på, at du rummer de ressourcer og svar, du har brug for – og at terapi kan hjælpe dig med at finde dem.

Jeg glæder mig til at møde dig – som menneske, partner, forælder eller bare som den, du er – og støtte dig i at finde vej mod større nærvær, ro og livsmening.



Testimonials.

Kære Helen
Fra første møde, følte jeg du kunne se lige igennem mig. Du har med din nærværende, ærlige, og kærlig måde, fået mig til at forstå hvilke mønstre jeg gennem min opvækst har bygget op omkring mig selv. Med din naturlige, trygge og dybe evne til at inddrage dig selv i terapien, fik du mig til, at lukke op for mit mest sårbare rum.
Jeg er taknemlig for alle vores snakke og den nye indsigt og forståelse jeg har fået omkring mig selv. Du har planet det frø jeg manglede for, at turde møde mig selv og finde ind til kernen af hvem jeg er. De varmeste anbefalinger herfra.
Anne 🌸

Jeg har haft stor gavn af den terapi, jeg har fået (og får) hos Helen Marie.

Hendes feed back, som jeg oplever som sober og professionel, har flere gange hjulpet mig til at se, at problemstillinger ikke altid er så sort-hvide, som de ser ud ved første blik.

Jeg har derudover oplevet, at de overvejelser og betragtninger, vi taler om til terapitimerne, er nogle jeg rent praktisk kan anvende i min hverdag, ofte med stor effekt.
Jeg vil fuldt ud anbefale Helen Marie, hvis man har emner, man gerne vil gå mere i dybden med.
MLD